Om Mette Sparre Sørensen
Hele mit liv har mennesket altid været mit udgangspunkt. Det er her vi lærer, her vi bliver undervist og her vores spejlbilleder findes – relationen mellem sig selv og andre. Mennesket er et smukt væsen, og jeg nyder at se mennesket som mere end det, der lige kan ses. Hvert menneske er unikt med deres smukke essens, hjerte, læring, viden, karakter og evner.

Min Baggrund
Jeg er 57 år og voksede op i en helt almindelig kernefamilie i Humlebæk, Nordsjælland. Mine forældre var hverken troende eller troede på en ikke-fysisk verden. Men siden barndommen har jeg altid haft en tæt forbindelse med naturen, naturvæsner, engle, mestre og guider.
Disse forbindelser har været en naturlig og stor del af mit liv. Jeg har altid kunnet hente energi, inspiration og få hjælp fra den ikke-fysiske verden. Som 17-årig begyndte min rejse ind i den alternative og spirituelle verden, da jeg arbejdede på et helsehjem.
Jeg har en bred vifte af uddannelser, kurser og erfaringer inden for healing, Bach terapeut, kanalisering, clairvoyance, gong healer, zoneterapi, socialpædagogik, tekstildesign, harpespil, teater, yoga, mindfulness instruktør, vegetarisme, rawfood, selvudvikling og åndsvidenskabelige kurser og workshops.
Mine Ydelser
Når du er til en session hos mig, er jeg altid i tæt kontakt med dit højere selv, dine guider, skytsengel, ærkeengle og opstegne mestre. Jeg arbejder fra mange forskellige planer og vinkler, alt efter hvor du er og hvor du har brug for støtte, healing, vejledning eller hjælp.
Jeg samarbejder med ærkeengle, opstegne mestre, planeter, stjerner, lysvæsner, afdøde, skytsdyr og devaer. I healingen kan der bl.a. blive arbejdet med sjælshentning, kapning af bånd til tidligere inkarnationer, justering af chakra og aura, healing af fysiske smerter og ubalancer i livet, sindet, tanker og følelser.